EMC Klubben: Lynbeskyttelse, spænding og transienter – Aarhus

EMC Klubben: Lynbeskyttelse, spænding og transienter - Aarhus

Kære EMC-klubmedlem

Hermed inviteres til EMC-klubmøde,
Teknikmøde – Lynbeskyttelse, spænding og transienter

Møderne finder sted

  • Mandag den 8. oktober 2018 kl. 09:00 til 15:45 hos FORCE Technology, Agro Food Park 13, Skejby, 8200 Aarhus N.
  • Tirsdag den 9. oktober 2018 kl. 09:00 til 15:45 hos FORCE Technology, Venlighedsvej 4, 2970 Hørsholm.

OBS: Tilmeldingsfrist for møderne er torsdag den 4. oktober 2018.

Mødet vil sætte fokus på den lidt grovere del af EMC-påvirkningerne – nemlig lynnedslag, deres virkninger på elektronik og installationer og mulige forholdsregler for at reducere påvirkningerne.

Vi har besøg fra GLPS – Global Lightning Protection Services, der vil fortælle om lyns opståen, deres karakteristika og indvirkning i det elektriske miljø i nærheden af lynet. Hvordan måles og konstateres lyn? Beskrivelse af testudstyr, der kan generere lyn. Derudover kommer vi til at se nogle af de praktiske komponenter, der benyttes til beskyttelse mod følgevirkningerne af lyn.

Hans V. Erichsen fra HVE Consulting vil med udgangspunkt i lynmiljøet gennemgå eksempler på industribeskyttelser. Vi skal høre om begrebet transfer impedance eller på dansk koblingsimpedans, og med udgangspunkt i en konkret type kabelskinne fra Øglænd System får vi illustreret, hvor stor effekt man kan forvente af en sådan installation.

Vi kommer kort til at berøre en lille, nem IoT-løsning, som vi skal bruge til at understøtte dagens program om lyn.

Endvidere gennemgås Standard Nyt, og der bliver orienteret om, hvad der sker op til oktobers CISPR-møde.

Du er meget velkommen til at videresende denne invitation til andre i dit netværk. De skal blot huske at vælge ‘gæst’ i tilmeldingsforløbet (HUSK, at man kun kan deltage som gæst én gang).

Vi glæder os til at se dig.

Venlig hilsen
EMC Klubben

AGENDA

09:00-09:20: Kaffe, morgenbrød.
09:20-09:50: Standard Nyt – en kort opdatering. (Per Thåstrup, FORCE Technology)
09:50-10:50: Lyn, deres oprindelse og karakteristika. Det elektriske miljø i nærheden af lyn, registrering af lyn. Fuldskala test med lyn. (Søren Find Madsen eller Stephan Vogel, GLPS)
10:50-11:20: Kaffepause.
11:20-11:45: Lyn og elektrisk miljø – fortsat.
11:45-12:45: Frokost
12:45-13:15: En lille praktisk IoT-løsning illustreret med en dagsaktuel applikation. (Per Thåstrup, FORCE Technology)
13:15-14:15: Indkobling i installationer, koblingsimpedans og crosstalk. (Hans V. Erichsen, HVE Consulting)
14:15-14:45: Kaffe og kage.
14:45-15:10: Beskyttelse af installationer mod forstyrrelser fra lyn, herunder demonstration af kabelskinne fra Øglænd. (Hans V. Erichsen, HVE Consulting).
15:10-15:30: Opsummering om lyn og lynbeskyttelse, GLPS, HVE Consulting, Øglænd, FORCE Technology.
15:30-15:45: Afslutning (Moderator: Per Thåstrup, FORCE Technology)

[addtoany]
Tema
Theme
Varighed
Duration
kl. 09.00-16.00
Dato
Date
8. October 2018
Sted
Place
Pris
Price
Gratis*

Kontaktperson
Contact person

DELTA Share
Klubadministration
+4572194444

Find vej
Directions

Map Unavailable

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!