Trifork Smart Building

Danfoss DEVIweb™
March 16, 2022
Grundfos BuildingConnect
March 16, 2022


Trifork’s ”Smart Building” er en platform for innovativt byggeri og bygningsdrift, hvor både bæredygtighed og digitalisering gennemsyrer materialevalg, byggeteknik, drift og muligheden for fremtidige tilpasninger af bygningen.
Med en digital og IoT-baseret infrastruktur, rammesætter Trifork Smart Building en hel række af forskellige grønne teknologier, teknikker og materialer for at imødegå et ambitiøst mål omkring reduktion af CO2 aftryk og klimapåvirkninger – både under opførelse og drift af bygningen.

Den lærende bygning: datadreven, distribueret optimering
Triforks Smart Building er udstyret med et digitalt nervesystem, der henter realtids sensor-data på tværs af systemer og funktioner. Data bruges til at optimere bygningens energiforbrug, samtidigt med bedst muligt indeklima. Bygningens systemer kan køre lokalt og autonomt – men også styres centralt. Med anvendelse af nye software teknologier bygger Trifork lærende bygninger, hvor forskellige systemers performance sammenholdes med data om indeklima, vejrlig og lignende for hele tiden at optimere bygningens drift.

En bæredygtig, digital og fleksibel arbejdsplads
Trifork Smart Building er designet med fremtidens fleksible arbejdsplads for øje; der er mulighed for til at optimere sin egen arbejdsplads ifht. klima og komfort, der er sømløse digitale adgangssystemer, fleksibel arbejdsplads- og møderums-booking og et virtuelt receptionssystem til at sørge for, at gæster føler sig velkomne og nemt kan finde rundt i bygningen. Bygningen giver desuden brugerne en adfærdsregulerende indsigt i f.eks. energi- og vandforbrug og kan bruge denne viden til at ændre adfærd, reducere ressourceforbrug og reducere spild.